Bussemænd og de store mænd.

Ensomheden ude på landet, hvor pløk har sin proletar-residens, havde taget overhånd så Pløk besluttede sig for at tage ind til cementbyen Aalborg, der med sit hårde fundament er kernen i Pløks deroute, der er hans hjemby hvor han ikke har fået opbygget fisse-kendskab og sin tegnedreng. Hans få rigsdalere har han hentet i  hovedstaden og Norge.

Undervejs i bussen har man mistanke om at han på diskret vis har afsendt et telegrafi-signal diih diih diih, diih dit.....(on my way to foetex) Måske fordi det faste klientel har mulighed for at indfinde sig på sine respektive pladser. Så spørger man bare, Hvem kan  overhovedet forstå telegrafi nu om dage???

Pløk fortæller :

Jeg sad igen og kunne mærke hvorledes ensomheden var ved at kværke min sjæl, jeg trængte til at se nogle mennesker og tog et smut ind til hjertet af byen, for at indånde lidt liv gennem mine seks sanser. Jeg lagde vejen forbi Føtex for at snolde lidt i cafeteriet.  1 flødekage og en kop kaffe for 25kr. jow jow, det er sgu godt at priserne også tilgodeser det nye kontanthjælpsloft. Jeg har haft for vane at hænge ud på denne måde siden jeg forlod kasernelivet,det er snart tyve år siden nu. Den vane er ikke sådan at lægge fra sig lige at slå et smut forbi cafeteriet. For mig er denne form for overflødig luksus, næsten nødvendig når jeg skal igennem de mørke perioder af livet, det er en måde at drage omsorg for sigselv lissom onani. Det indikere sådan set ikke at man er en særling, det er ganske almindeligt forekommende fænomen og en del af det man kalder storby liv, det er sådan tiden er nu, livsstil og socialkultur tilpasser sig også New york i en jysk provinsby.

Efter denne omsorgsfulde selvbehandling med kaffe og kage, sad jeg og sundede mig alene ved bordet og fik øje på en gammel kending, jeg ofte har stødt på herinde. Det får mig til at tænke tilbage på livet før uniformen og før kedeldragten, det var dengang 27mhz'en også kunne breake ind i livet klokken 3 om natten, en livsline til et andet liv og et netværk perifert set. Nå den gamle kending er fra produktionsskolens produktørmiljø, et stykke væk fra migselv af, når jeg stod ude industrien som ung. Jeg husker ham for at halte på 11meter båndet på en gammel Svera 9023 det var en koste-sag sammen med en Zodiac Homer eller Diplomat. Jeg er ret sikker på det var ham der sendte ovenpå en købmandsforretning, hvis det ikke bare var hans nabo man hørte, måske tager jeg fejl? Dårlige antenneforhold havde jeg også dengang, ellers var jeg nok blevet bidt af pirateri på min singlesidebander og ikke indløst licens tidligt i ungdommen - Jeg ville noget med min hobby så et sendecertifikat til amatørradio var det rigtige valg - mente jeg - 

Den gamle kending med sit intellektuelle ydre og dum som et bræt personlighed sad ved sit bord og var færdig med sit sukker. Han stirrede med et tomt filosofisk blik og begyndte resolut at pille næse, selvsikkert og velvovervejet i sine bevægelser gravede han efter guldet i næsen - han skulle nok finde noget. Herefter trak han en 5-10 centimeter grønhakker af en bussemand ud af næsen og begyndte at tygge på den som en kok der smager på en kulinarisk anretning - jo han virkede tilfreds, den smagte godt!!

Næsepilleri er nok noget de fleste er opdraget til at afholde sig fra, det er ulækkert en upassende opførsel som man som mand med status ville kunne tillade at omgås. måske for at præget sit miljø på gulvet med dårlige vaner som i snævert omfang ville være acceptable eller var det at lade hånt om fruens opdragende og påpegende manére. Jeg kan huske tilbage til dengang jeg var en purk med en gasthøjde omtrent som bordet i salonen om styrbord. Hvor kaptajner og forretningsdrivende kunne vise sig frem på bedste manér. Her skulle jeg også vise at jeg kunne pille bussemænd og spise den, hvorefter Skipper tog pibekradseren og grattede noget ørevoks ud af sit højre øre. Herefter spiste de fornemme kontorfolk og søfartens store mænd, kaptajnerne om kap i bussemænd og ørevoks. Her var normerne lagt om i agterpikken sammen med deres kristlige opførsel - der skulle bandes i hver sætning, det var noget den lille purk kunne se op til med sådanne nogle kraftsudtryk. Sådan en lille purk kunne jo ikke imponere med sine armbøjninger elller viden om maskinrum så han kunne ikke få tildelt nogle jobs i søfarten, faktisk var jeg for tyk om maven til at stå ved roret- så der var kun maskinen tilbage - måske skulle jeg søge om smedelære først mente en ung kaptajn. De store mænd kan ordne alle problemerne og dele jobs ud til de måske egnede og imponere en lille purk med deres opførsel - de kan gøre som de vil uden at få røvfuld og blive til bussemænd.

Kristen eller ej så er der et kraftudtryk der er bandlyst at benytte sig af i Pløks hjem:

GUD I HELVEDE - Det er forbudt!!!!!!