Pløk fyrede penge af og købte RØR!!!

2017-05-05

Pløk fyrede penge af og købte RØR!

Vi tog med Pløk på indkøbstur, hvor han fyrede penge af til højre og venstre. Til venstre falder ikke i god jord, siger ånden bag dette Blog indlæg.

Pløk skriver:

Endelig blev det min tur til at fyre nogle penge af ude i Biltema. Jeg tog derud for at købe noget rør til koaksial-bølgefælder og en 1:1 Balun, den type jeg kalder en choke. Hvad skal man så bruge det til?? Jeg har gang i nogle antenne projekter bl.a. en almindelig Dipol og en Trap-dipol (Dipol med bølgefælder). Antennerne er til /p portabel brug, dvs. jeg ikke vil bære rundt på antennerne men hænge dem mellem nogle træer i skoven og sende fra et lille telt, eller bivuak, dette kalder jeg Radio-hike.

Turen startede med at fyre nogle penge af til kaffe-kage-softice i city-syd. Herefter bevægede jeg mig videre foxtrots (til fods) mod biltema. Jeg kom ind i butikken uden problemer og satte kurs mod værktøjsafdelingen, for at kigge og komme lidt i kurven. Jeg fik lyst til at prøve et billigt multimeter til 109kr. og det var så her jeg fyrede penge af til noget unødvendigt. Jeg vadede lidt rundt og fik øje på et telt til 269kr, som jeg godt ville ligge i selv, men videre skulle jeg hen i byggeafdelingen, hvor jeg søgte efter plastikrør til mit projekt. Jeg fandt nogle grå vvs-rør, faktisk var der ikke noget at vælge imellem, enten var det ubrugelige diameter eller længder, så jeg tog et 50mm og 2meter langt afløbsrør med hjem. På vejen mod kassen fandt jeg en pose kabelstrips 100stk. sorte (4.8 *250mm). Køen ved kassen var kort og ekspeditionen kørte med flow. Ekspedienten var en rødhåret ung pige, der hed Lærke iflg. hendes navneskilt. (Hej LÆRKE Pløk er vild med dig, du har en cool attitude.) Dig ville jeg gerne se nede ved skovsøen om morgen....

Nå jeg fik altså fyret nogle penge af til et mindre brugbart multimeter, som jeg altså ikke mangler, men i forhold til prisen et lækkert instrument at sidde med. Gode testpinde, god omskifter (uden autorange) kabinettet virker fint med gummikappe, minusset er nok den lille klap bagpå, der fungerer som et ben det kan stå på, det er ikke robust og det er som om instrumentet står ustabilt på bordet, men det er nok mest af alt fordi instrumentet er smalt, og jeg har skubbet en del rundt med det. Til prisen bedre end forventet. Jeg vurderer det i forhold til mit første multimeter fra HungChang, et analogt instrument jeg købte i 1992 hos RCE Aalborg til 249kr. Der var kabinettet af ringere kvalitet og testpindende lavet af noget billig plastik, selvom det kunne teste transistorer skulle det have lagt ovre i Silvan' 20kr. kurv.

Alt i alt en god tur i Biltema, der er mange gode ting til Pløks Radio-hike og hans selvbyg, både billigt og dyrt. Nu skal Pløk så i gang med lommeregneren/computerprogrammet, fordi han skal regne hans bølgefælder om pga. rørets diameter. Så skal lortet prøves af her i sommeren, før Pløk kan fortælle hvorledes antennerne virker. Der løftes lidt på sløret, til choke bruger han formentlig 50 ohms H155 som skal vikles rundt om røret. Til bølgefælderne bliver det helt sikkert noget 75ohms Rg598/u som pløk selv slæbte hjem fra en EDR-auktion. Disse bølgefælder forbinder han så med en 2mm flere-koret ledning og hænger antennen op mellem træerne.

Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang