Telegrafi og U'erne.

Pløks infantile fantasier kendetegnes ved at have nogle små menneske lignende væsner til at være medansvarlige for alskens ulykker og dumheder. Disse væsner døbte pløk U'erne tilbage i 81', måske i kedsomhed efter at han havde holdt udgik om bagbord i timevis, fra bordet i Kabyssen, hvor han havde kigget gennem koøjet i timevis efter den næste bøje, han så ikke andet hav overalt. Sildeloggeren var for sydgående langs Jyllands østkyst, den anden jungmand som var 4år ældre og befaren, havde motiveret ham til at holde udkig fra kabyssen, mens han selv kiggede mod land fra kahytten om styrbord og talte bøjer og andre sø-afmærkninger. Det var ikke uden grund at fartøjet blev ført tæt langs kysten, i en nu tilsandet rende tæt ved land. Skipper skulle se en boksekamp sammen med hans unge styrmandsaspirant, en vildfaren teenager som var stemplet som psykopat af en observationsskole. Han havde mere potentiale end man kunne forvente og passede roret og skibets kurs bedre end nogen anden befaren styrmand ville kunne. Han var bare overbegavet og kedede sig i skolen. Skibets Tv-antenne var drejet mod land og med snedriver henover skærmen, kunne de følge med i kampen. De 2 jungmænd blev inviteret med op i styrehuset, til at se afslutning på en TV-serie, billedet var ved at klappe sammen pga. strømmangel. Skipperen skulle spænde livremmen ind og skulle have sin oliebunke ned på 1ton pr/døgn. så lysmotoren måtte ikke kører når hovedmaskinen var i drift. Udover dette var han ikke med i skibets nye batterikapacitet og have kun et nødbatteri koblet til, det var monteret i styrehuset iflg. gældende regler. Skibet var begyndt at styre ud da de fik et praj om at hente skærver i Norge, skipper lagde kursen om ellers var de endt i Odense med Tom last og et dårligt havneophold.

November-stormen rasede over Skagerrak og de 2 jungmænd, bedre kendt som mågerne, måtte underholde hinanden under dæk indtil faren for kølhaling var drevet over. Efter mågerne havde svinet kahytten til, blev de landsforvist til kabyssen, hvor de kunne tænke over tingende. kabyssen var aflyttet af en højtaler eller intercom over spisepladsen, så de kunne få et "holdkæft" tildelt oppefra. Engang imellem var der også tid til lektioner, der blev fortalt om vhf, lang og kortbølger, og dem i mellembølgerne. Herefter skulle den yngste jungmand høres i han engelskkundskaber som han havde fået gennemgået en eftermiddag nogle måneder forinden, jungmanden lavede opkaldsprocedure her lød det: " tis is mågen tis is mågen kalding" herefter prøvede de overordnede at finde ud af hvad en måge hedder på engelsk og jungmanden prøvede med : tis sigal tisigal is kalding, herefter ville de gerne høre ham snakke Amerikansk, jungmanden: tis is sægål tis is sægål kårling. Den ældste jungmand fik en snak med skipper om brøkregning og kaffekoppernes inddeling i halve og kvarte dele, herefter gik det ud over kagen. Yngste Jungmand snakkede også med men kunne ikke forholde sig til tal, han mente at honningkagerne også var brøker, dem elskede han duften af men syntes de var for krydrede at spise og holdt sig til en halv brøk af de små. Skipper var ikke helt moderne men ikke tabt bag en vogn, og forstod sig muligvis på social welfare og sådan en ubefaren måge skulle jo holde kontakt hjem til og derefter losses i havn igen, så han ikke selv blev for opslugt af jungmandens u'ere som var spændende at studere. Jungmanden prøvede snakke med sin bedstemor og senere også sin mor over skibets Vhf, han medvirkede i en radioudsendelse på mellembølgerne med små 400watt singlesideband. Udsendelsens hovedindhold bestod af ældste jungmand der førte sig frem, han fortalte om et sejlskib og dets historie, hvillet var en del af hans dansk og historie undervisning som foregik i kabysse, i korte lektioner og selvstændig lektielæsning. Herefter diskuterede han med den ubefarne jungmand som var alt for dum til at forstå noget som helst, bl.a. fik han forklaret om bunkers, bl.a. vidste han at der var bunker til 60døgn og bunkers kunne inddeles i olie, vand. mad og lønninger/overskud. 60døgn ved en dum jungmand ikke noget om, når han ikke kan forholde sig til tal, men han vidste at skibet kunne sejle til Nordamerika og hjem igen, måske kunne den gå for sejl et stykke af vejen og følge monsunen, hvilket ældste jungmand vidste alt om for det ville give 5mil i timen med sejlet oppe, monsunens vindstrøm vidste han absolut alt om, hvilket morede yngste jungmand, idet monsunen høre Afrika og sydligere himmelstrøg til. Flådestation Grønnedal breakkede ind på Duplex-kanalen og kvitterede for udsendelsen med en S-rapport og en formaning om at skrubbe af kanalen, ellers vil de sende en regning for ulovlig transmission. Om det blev sendt ud med vilje eller om styrmanden havde koblet senderen til ved et uheld vides ikke, men fartøjet har ikke siden kontaktet kystradiostationer eller havne over radioen og har ikke besvaret opkald. Lys og lanterne er slukket når det gamle vrag anduver havn og ligeledes forsvinder den ud på det mørke hav. Når sådan en jungmand sad og funderede over hvad han skulle bruge sit liv til, talte han med hans selvopfundne U'er. Denne U er som man ønsker den, god når man ønsker det, og besværlig når man mangler modstand, med U'en kan man løse sine problemer og tænke over sociale problemstillinger, uden at vide noget om det endnu. Over en kop kaffe snakkede han, U'en og den unge styrmand om hvad man kunne bruge sit liv til. Den unge jungmand vidste at han ville spare sammen til en kortbølgesender og snakke med folk fra hele verdenen, han blevet bidt af radiosendere - Joho men hvordan vil du snakke med dem? du kan jo ikke engelsk godt nok? Nej.. men det kan jeg lære og en masse andre sprog! Hvad skulle det være for nogle sprog? tja? Afrikansk, Kinesisk og Russisk vil jeg tro! Jeg tror du kan klare dig med engelsk og morsetelegrafi! Styrmanden engagerede sig i dette med kortbølgestationen, og fandt frem til at man kalder sådan en person en radioamatør og et kortbølgeanlæg ville koste 80.000Dkr. Så skal du nok finde dig en hyre deroppe hos D/S NORDEN eller på Englandsbådende, ellers får du ikke råd til den radio, jeg synes selv det er ret fedt. Jeg vil hellere købe en Ford Capri for min hyre så styrmanden. Styrmanden foldede sin springkniv ud og afisolerede en halv meter ledning, nu ved jeg hvad jeg vil!! Jeg vil bygge en atombombe, han fandt nogle kontakter frem, en rød og grøn kontakt monteret på en grå dåse, her kunne han så bestemme hvem der skulle springes i luften, ham til højre eller ham til venstre. Den lille jungmand var nærmest rædselslagen over at have en atombombe stående på bordet, styrmanden havde overbevist ham om at den kunne springe hele landet i luften, det var bare at trygge på begge knapper på en gang, så husk og sig farvel til bedstemor, sagde han med et overlegent smil. Apropos telegrafi så er ikke noget du kan få lov til at lære men giv ik' op af den grund selvstudium over en årrække kan få dig op på et rimligt niveau, sagde den unge styrmand. Skipper havde snakket med en radioamatør derhjemme fra bydelen, en skide amatør fra PN-klubben, der mente at det var iorden at skipper havde en kortbølgesender derhjemme. Den installere du bare ude i garderoben og hænger en longwire henover taget på ejendommen, men mågerne må nok hellere starte med at køre Freeband på en 10meter radio. Det kræver ingen særlig status eller kundskaber.

Mere end ti år senere sidder en radiofreak og arbejder på at realisere drømmen om at blive radioamatør. Han husker tilbage på dengang han fik gennem gået forskellige bølgelængder og deres udbredelse, skippers kendskab var kun overfladisk men han havde alligevel formået at forklare det, til en dum grønskoling af en jungmand. Den tekniske prøve var ikke længere et problem når man havde lært brøkerne at kende og var i gang med at regne formler, dette gjorde det alligevel meget nemmere. Engelskkundskaberne var blevet gode og pløk kunne nemt sige This is i stedet for tis is, han kunne kalde op CQ CQ CQ this is oscar-zulu-zero-xray-xray-zero-zulu osv. Nu manglede han bare telegrafien. Telegrafien er ikke noget at spøge med, det er en langsommelig proces og kræver hårdt arbejde før man er i stand til at sende og modtage signaler, dvs. køre QSO'er. Pløk har ofte hørt på latterliggørelse af telegrafien, f.eks. havde man fundet nogle af hans kasserede bånd i rodekassen, mærket CW, herefter havde nogle drukhoveder lyttet til det hele aften og fundet det meget spændende, det siger du-du-duut du-du-duut , dudududUUUHH du du duut.  I stedet for at slukke for afspilleren, lyttede folk intenst med en hel aften i en 40hestes brandert, hvorefter de mente man ikke kunne forstå sig på den genre der hedder CW som minder om morsekode. Hvaså Pløk du du dut dutduuh du dutdutduuh skal du med på Disko og dutte?? Morsekode er til grin uden tvivl. Pudsigt nok indledte lektionen med bogstavet U du du duut, pløk tænkte tilbage på U'erne de små væsner, der er hvad man gør dem til, indtil man ik' gider dem længere og smider dem væk. Pløks problem er at finde ud af hvilken hastighed man skal stå på er den rigtige? De gamle amatørradioprøver testede ens evne til enten at kører 40tegn/minut eller 60tegn /minut. Mange der kan morse, gider ikke sende langsommere end 80tegn/minut og 50tegn er for langsomt. Omvendt findes der amatører i dag, der morser med 30-35tegn/minut. Pløk står fast ved at 50tegn i minuttet er den rigtige hastighed for ham, fordi han skal være i knibe, han må ikke kunne morse med de gode operatører, omvendt skal han være en anelse for hurtig til dem som ikke kan morse men skal kunne det. Der kommer ikke en fantasi-ven i form af en U og reder ham i land, når han er ved at drukne i koden, men det ville helt sikkert være fedt med en makker, dvs. levende person foran sig, til at øve CW med. Computerprogrammer kan meget men stimulere ikke motivationen nok men er absolut det eneste rigtige valg til Pløk.

Jeg tænkte på om livet som amatørtelegrafist kan sammenlignes med at sejle singlehand ude på de store oceaner, der er absolut intet at se på, det er øde hav overalt i ugevis, intet fyr blinker i det fjerne, er det således at navigere gennem båndende på hf-radioen? Man høre da stadigvæk telegrafi udsendt af amatører selvom det er en uddød kommunikationsform. Er det værd at knokle med koden? hvor mange nye amatører sætter sig ned og træner telegrafi? Når en langturssejler som sejler alene på havet i lang tid, findes der historier om at hjernen opfinder en ven de kan sidde og snakke med ude i cockpittet, lidt ligesom den ensomme jungmand. Kunne det ende med at amatørtelegrafisten bliver gode venner med morsemaskinen eller et program som Seiuchy så han en dag begynder at betragte den som en rigtig ven han kan snakke med, og ikke kan andet end at snakke med elektronisk box? ER der noget at bekymrer sig for hvis en person bruger overdrevet meget tid på CW, hvad gør det ved hjernen? Mange vil nok sige man er auditiv når man morser men noget tyder på at man også træner logikken. F.eks. når jeg arbejder med telegrafi øver jeg på bogstaverne ved først at lytte til dem og sige dem inden i migselv, altså jeg hører: du du duut og siger U! Flytter fingeren på tabletten og ser om jeg sagde rigtigt, ja det skal gøres i et flow men det kører fint ved 50tegn. Så begynder jeg at øve nedskrivning, når det så køre fint, skriver hånden bogstavet ned uden jeg tænker over det og det er jo fint! Når jeg så går tilbage til kun at lytte/sige bogstavet, er jeg ikke blevet bedre til det. En anden ting jeg har oplevet er at det er som om jeg befinder mig i et andet mentalt stadie når jeg koncentrere mig, pludseligt mister jeg koncentrationen i en halv linje og vender langsomt tilbage, til dette indre rum af koncentration. Nogle gange kan jeg ikke bare få rettet mit fokus ind hurtigt, det er som om man tuner langsomt ind på koden. En anden lidt fed oplevelse var at jeg havde den lille radio stående på skrivebordet til højre for mig, på en CW-frekvens på 7mhz båndet. Jeg sad og skrev om livet med me/cfs, med en Kvinde fra krasnodar på Russisk, hvilket er rimligt krævende for mit vedkommende. Jeg var ved at være træt for denne gang og det var ved at være morgen, pludselig begyndte min hjerne ubevidst at modtage brudstykker af en QSO der lå omkring 80-90tegn i minuttet. Dvs. jeg opfattede ord af samtalen, uden egentligt at have lyttet til det, jeg kastede et blik over på skærmen og scrollede tilbage i qso og fandt ordet mountain som kredsede i min hjerne. Jeg ved det er muligt at modtage/sende telegrafi uden at skrive ordene ned på papir men det er kun noget der kan lade sig gøre, hvis man har øvet i mange ord og måske har lavet specielle øvelser. Det er noget jeg ikke burde opleve på mit niveau, men alligevel får man oplevelser når man arbejder med koden som kan gøre det spændende, ja nærmest tryllebindende(overdrivelse fremmer..) Jeg arbejder videre med det CW igen for at finde svar på et dybere nærmest helligt plan af migselv.